På Knagegården arbejder vi relations- og socialpædagogisk.

Grundstenen i arbejdet er i første omgang relationen. Der skal skabes en god og tryg relation til den enkelte beboer, for at have det bedste udgangspunkt, for at hjælpe beboeren i sin udvikling og til at leve et liv med mening og muligheder.

Ifølge Socialpædagogernes Landsforbund er målet med socialpædagogikken:

”At alle har ret til et værdigt, meningsfuldt liv”

På Knagegården søger vi hele tiden efter at have beboeren i centrum. Vi har fokus på beboernes med- og selvbestemmelse. Sammen med beboerne indretter vi indsatser og praksis ud fra den enkeltes ønsker og behov, med respekt for beboerens præmisser. Og i ønsket om at skabe en forandring, må beboernes værdighed og ret til med og selvbestemmelse aldrig tilsidesættes.

Vi arbejder med at beboerne skal gøre så meget som muligt selv. Dette drejer sig om at handle ind, administrere egen økonomi og medicin. Rengøring, vask, transport, bestilling af læge tider, frisør tider mm. De ting som beboerne ikke kan eller kan delvist, arbejder vi med hvad der skal til, for at den enkelte kan det selv. Vi tror på, at det er med til at skabe værdighed og et meningsfuldt liv at kunne så meget som muligt selv.

I vores arbejde med at hjælpe beboernes med udvikling, er KRAP vores primære pædagogiske redskab.

KRAP.

På Knagegården arbejder vi med KRAP, som er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, som er et socialpædagogisk koncept. KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker samt arbejde ressourcefokuseret, hvor der arbejdes med den enkelte borgers ressourcer.

KRAP bruges i det pædagogiske arbejde på Knagegården, som et understøttende redskab, som kan hjælpe til at skærpe fokus på retningen og fastholde fagligheden samt sikre dokumentationen i det daglige arbejde. Der arbejdes dagligt med KRAP, i sammenspil med de respektive borgere samt i personalegruppen. Vi oplever at denne metode giver en større forståelse for den enkelte borger, da de inddrages og inkluderes i metoden og giver bedst mulighed for udvikling.

For os er et af grundskemaerne i KRAP ”Ressourceblomsten”, som har til formål at afdække og synliggøre ressourcer. Den kan nemt udfyldes sammen med beboeren og har fokus på, hvad den enkelte godt kan lide at lave, hvad der giver mening og hvor beboeren ser sine egne ressourcer.

Selv og medbestemmelse.

Vi har stor respekt for beboernes ret til at bestemme over eget liv. Vi tager udgangspunkt i at beboerne er eksperter i eget liv og arbejder med at støtte beboerne i at opnå deres ønsker og drømme, således de kan få det bedste liv ud fra deres præmisser. Vi har stor respekt for at Knagegården er beboernes hjem og at lejlighederne er der, de kan trække sig tilbage, puste ud og bestemme hvordan tingene skal være. Hvis det er nødvendigt, er vi også opmærksomme på at bevidstgøre beboerne om deres ret til at bestemme over eget liv.

Vi prøver så vidt muligt at inkludere alle beboerne i Knagegårdens aktiviteter. Fx planlægning af julefrokost, påskefrokost, dagligdagsaktiviteter, ture ud af huset sommerferie mm. Vi afholder løbende husmøder hvor beboerne samles med et par personaler. Fokus er at skabe et rum for beboerne hvor de kan komme med ønsker, gode ideer, kritik. Det er også her der komme vigtige informationer fra personale og ledelse.

Mål/delmål.

På Knagegården arbejder vi ud fra de §141 planer, som sagsbehandlerne udarbejder på den enkelte beboer. Ud fra disse planer, udarbejdes der nogle mål og delmål i samspil med den respektive beboer. Mål og delmålene har fokus på at udvikle beboerens færdigheder, således beboeren opnår en udvikling i forhold til det opstillede mål. Alle beboerne får udformet et bodelsmål med tilhørende delmål. Yderligere får de beboere, som er indskrevet på dagsbeskæftigelsen, udformet et mål og delmål vedrørende dette. Personalet sikrer løbende dokumentation på målene, ligesom der evalueres løbende på mål og delmål, således de hele tiden er dynamiske og kan tilpasses beboerens udvikling. I udformningen af mål og delmål benytter vi også KRAP.

Fx er måltrappen et meget anvendeligt KRAP redskab i opsætning af mål / delmål. Måltrappen har til formål at formulere og visualisere et overordnet mål samt delmål, så det er overskueligt at følge. Det er vigtigt at de første delmål er successikret, da det er centralt at begynde med en succes for at give god energi motivation til arbejdet fremover.

NADA.

NADA-metoden er et standardiseret recoveryprogram, der består af fem øreakupunkturpunkter som komplementær strategi med f.eks. psykoterapi eller anden form for personligt udviklingsarbejde. Formålet med NADA-metoden er at øge effekten af den primære behandling. Samtidig kan metoden anvendes akutte krise- og katastrofesituationer samt give lindring og dæmpe stress i situationer, hvor samtale ikke er relevant eller muligt.

På Knagegården er ca. halvdelen af det faste personale uddannet NADA udøvere.

Vi bruger ofte NADA i akutte situationer hvor en beboer kan have brug for at dæmpe tankemylder, stress eller angst og for at undgå selvskade. Vi tilbyder også altid NADA, frem for, at en beboer evt. skal benytte sig af sin PN-medicin. Vi bruger også NADA i længere forløb, hvor der ikke er tale om akutte situationer. Her kan kontinuerlig brug af NADA skabe en bedre balance og stabilitet, hvilket naturligvis er vigtigt i forhold til at arbejde med de udfordringer den enkelte beboer måtte have.

 

Har du spørgsmål vedrørende vores beskæftigelsestilbud og botilbud? Vi kontakter dig!